Subformand søges til baren Rørvig

Vi søger en subformand til baren Rørvig, beliggende ved Bøgescenen, lige i festens centrum. Vores sortiment er alt der kan serveres hurtigt: øl og drinks på hane, rør osv.

Sammen med formand, stedfortræder og en håndfuld subformænd, bliver du en del af ledelsesteamet, der skal skabe rammerne om skovens bedste hold, som alle har lyst til at vende tilbage til år efter år - og sørge for at vores gæster får den bedste fest.

Som subformand er du ansvarshavende på din vagt. Jobbet indebærer bl.a. modtagelse og bestilling af varer, optælling og regnskab ved luk samt andre finurlige opgaver, der kan opstår i en midlertidig bar bygget i en skov. Du skal kunne tænke hurtigt, hvis der opstår problemer og kunne finde en løsning eller kontakte rette parter.

Lige så skal du sørge for vores bartendere har det godt, når de er på vagt, administrerer pauser og motivere dem til at fortsætte deres gode arbejde.
Kort og godt skal du have det store overblik og sørge for at driften af baren kører som smurt.

Vi sørger naturligvis for oplæring og følgevagter, men vi forventer, at du relativt hurtigt kan gå selvstændigt til opgaven. Det er muligt at kombinere rollen med bartendervagter, så alle vagter ikke er som ansvarshavende, hvis man også har lyst til at servere for vores gæster.
Vi håber meget på at du ser dig selv være en del af holdet en del år fremadrettet.

Baren er åben fra onsdag til søndag, og du skal arbejde 24 timer fordelt på 2-3 vagter.

Vi har et fælles bagområde tæt på baren, hvor vi kan holde pauser og mødes til sociale arrangementer.

Har du lyst til at være med på holdet, så vent ikke for længe med at sende en ansøgning - så tager vi en snak om tjansen.

Send evt. en sms til 61693779 eller skriv på lassen.sarahkim@gmail.com ved spørgsmål.
Område Bar
Periode: Under festivalen
Krav Gerne erfaring med ledelse og ansvar, optimalt set barerfaring fra Smukfest. Det vigtigste er dog, at du har mod på opgaven, så lærer vi dig resten.