BuddyBob søger frivillige

Kalder alle bæredygtighedstyper!
BuddyBob søger frivillige!

Hvem er du?
Sidder du og drømmer om en grøn tjans i et lille, nyopstartet hold, hvor praktik og mere og bedre affaldssortering på campingområderne er kerneopgaven - ja, så er du havnet det rigtige sted.

Fordi..
Elsker du at nudge mennesker til mere affaldssortering, genbrug og genanvendelse?
Elsker du at skabe samhørighed og motivere mennesker i en god sags tjeneste?
Elsker du at kommunikere, være et positivt forbillede og har du bare en smule praktisk sans i dit DNA - ja, så scroll ikke videre, du er nu landet!

Hvem er BuddyBob?
BuddyBob (BB) er en alsidig og nem poseholder (se billede), som hjælper gæsten til enkel affaldshåndtering/sortering på camping.
Den fås i to farver, 'grøn til genanvendeligt' og 'hvid til restaffald'.
Den isættes klare sække, og vupti, så er der affaldssortering i lejren - det er altså smart!
BB skal være repræsenteret på alle campingområder, men hovedvægten ligger på KærligHeden.

Hvem, hvad og hvornår? Kort fortalt..
BuddyBob-holdet skal udgøre 10 friske frivillige (inkl. formand og subformand).
Når du er en vaskeægte BuddyBob'er, vil din tjans bestå af flere opgaver;
Før & under: Uddeling af BB på campingområderne, formidle relevant viden om opgaven og motivere både gæster og frivillige til mere og bedre affaldssortering.
Under og efter: Indsamling og optælling af BB.
Du vil primært skulle varetager opgaver på et særligt udvalg af campingområder, men skal også besøge/servicerer de øvrige campingområder.
Der vil selvfølgelig blive afholdt opstartsmøder, og jeg sørger for, at du bliver klædt rigtig godt på til rollen.

Nok er vi et nyt hold, meeeen..
Vi bliver en del af stærkt samarbejde mellem de mange frivillige i 'Projekt Smukkere Camping', som holder til på KærligHeden, og de rutinerede 'Genbrugsguider', som servicerer alle de øvrige campingområder.
En god kombination af affaldssnak, godt humør og fede affaldskonkurrencer - et miljø BuddyBob-holdet er en naturlig del af.

Det er okay, at der er tændt en gnist i dig...
For er du blevet lidt for interesseret, og ønsker du at hapse en plads på holdet, så send ENDELIG en motiveret ansøgning til mig - jeg vil glæde mig til at læse dine ord - snarest. Festivalen nærmer sig :)

OBS: Brænder du for mere ansvar og er du interesseret i at varetage en 'subformand' tjans, så send gerne en ansøgning, hvor du beskriver din motivation/erfaring med at arbejde med frivillige, hvor du kan lede, engagere og motivere indenfor området. Det er vigtigt, at du er fyldt 23 og har et kørekort.

De smukkeste hilsner,
Marie Juul Andersen
Område Camping
Periode: Før festivalen,Under festivalen,Efter festivalen
Krav Frivillige med og uden kørekort. Nikker du med, når jeg siger "Affaldssortering på camping skal være en LETtilgængelig og positiv oplevelse"? Jaaaa, så kan du sætte flueben ved det første og vigtigste krav på holdet.