Formand m/k Hegnsvagtholdet

Vi mangler en formand m/k til vores Hegnsvagthold, hvis fornemmeste opgave er at friholde dobbelthegnet rundt om festivalpladsen under afvikling festivalen.

Festen i skoven er så hyl, at der hvert år er nogle, som ikke har en billet, som forsøger at finde en ”smutvej” ind gennem hegnet. Hegnholdet sikrer, at der er HELT lukket.

Som Formand m/k får du ansvaret for et hold på omkring 80 engagerede frivillige, der arbejder under festivalen – hegnet er bemandet hele døgnet. Du har ansvaret for rekruttering, vagtplanlægning, briefing og evaluering for det samlede hold og vil sammen med en stedfortræder eller to løse ledelsesopgaven på holdet, som ledelsesteam.

Du vil naturligvis samarbejde tæt med de ledelsesteams, som har ansvar for adgange, øvrige hold i Sikkerhed og ”De gule hundevagter”, som primært hjælper til om natten i dele af hegnet og på festivalpladsen.

Lyder opgaven formand som noget for dig?

Tryk på søg jobbet og fortæl, hvad der motiverer dig ved opgaven og også gerne om din festival erfaring.

Vil du gerne høre mere om jobbet, kan du altid ringe til Koordinerende formand for Gates Benny Bøttkjær 25 44 65 00 (ml. kl. 18 – 20) eller Sikkerhedskoordinator Bodil Blom på 42468260.

Send din ansøgning senest den 15. februar 2023. Du hører retur inden 1. marts 2023.
Område Sikkerhed
Periode: Under festivalen
Krav Du har erfaring fra Smukfest, gerne i en ledelsesrolle. Du er en fremragende planlægger, som har et godt overblik og mestre at motivere en god flok frivillige medhjælpere.